SPASIBA er et moderne kommunikationsbureau med faglig forkærlighed for originale digitale koncepter. Vi arbejder i krydsfeltet mellem de traditionelle reklame-, web- og mediebureauer, men bør ikke forveksles med nogen af dem.
Vi leverer produktion og kampagneeksekvering på alle digitale platforme, men vi tilstår gerne at vores kernekompetence er strategisk rådgivning og kreativ konceptudvikling. Kort og godt.

Besøg SPASIBA’s Blog

SPASIBA on Facebook
Bookmark and Share

 
Digital kommunikation handler om andet og mere end bannere, Adwords og websites. Samtidig er præmisserne for innovativ digital kommunikation og konceptudvikling væsentligt anderledes end præmisserne for de “off-line” kampagner, der udtænkes af traditionelle reklamebureauer. Banebrydende digitale kommunikation og markedsføring kræver derfor andre tankebaner og andre faglige kompetencer. Er du enig, er der 4 gode grunde til at vælge SPASIBA som samarbejdspartner:

1:
Vores succes er den merværdi, vi skaber for vores kunder. Vores ambition er ikke at sætte os selv på landkortet som tidens mest kreative digitale bureau (selvom vi ville være stolte af titlen) eller for den sags skyld at vokse i takt med vores kunders marketingbudget. Vores ambition er ganske enkelt at skabe resultater for vores kunder.

2:
Vi tilbyder en velfunderet strategisk rådgivning. For at sikre at din investering giver det bedst mulige afkast, går vi systematisk til værks og udfordrer relevansen og værdien af enhver digital forretningsmulighed. Vi analyserer din målgruppes adfærd i det digitale univers, vurderer konkurrenternes digitale aktiviteter, undersøger effekten af leadgenererende aktiviteter, loyalitetsprogrammer, permission based marketing m.m.. – alt sammen med udgangspunkt i din ambition og målsætning.

3:
Vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om digital kommunikation. Selvom vi et ungt bureau, har vi mange års erfaring som rådgivere. Gennem tiden har vi bl.a. skabt resultater for kunder som DFDS, Alm. Brand og Berlingske Media: herunder AOK, BT, Berlingske, Business og Urban.

4:
Navnet forpligter. SPASIBA betyder tak på russisk og udtrykker dermed høflighed, ydmyghed og respekt. Som virksomhed er det præcis de værdier, vi tror på, både internt og eksternt i forhold til vores kunder.

 


Her er dem som fører til, SPASIBA – Skt. Peders Stræde 30D, 4 – 1453 København K.

SPASIBA på facebook

 
Atrium Partners
Dansk Limousine Service
Lysholm Reklamebureau
MyC4
Nordisk Film
Playstation
Rødovre Centrum
Spinderiet
Sticks ‘n’ Sushi
Tryg

 
Skriv til Jeppe
Telefon: (+45) 2081 8485
Som barn samlede Jeppe på flotte sten og legetøjsbiler, men de blev senere sat på loftet til fordel for disketter og Joystick – Jeppe blev grebet af det digitale univers, da han fik sin første computer i 1987, en klassisk Amiga500.
Efter mange sten på vejen og klik med musen, adskillige kommunikationsudfordringer, projektlederkurser og digitale reklamekampagner senere, har Jeppe derfor fundet sin plads som strategisk rådgiver i SPASIBA. Jeppe kommer fra bureaubranchen og har før det siddet 6 år i Danske Banks udviklingsafdeling som projektleder.

Når Jeppe ikke leger med sin lille søn, bruger han fritiden til at producere musik i kælderen hjemme i Solrød, hvis han da ikke ligefrem drikker god rødvin helst fra Italien, mixer drinks til vennerne eller bruger tid på at udforske nye digitale muligheder og gadgets.

 
Skriv til Nicolaj
Telefon: (+45) 3040 5070
Nicolaj har gået på Den Franske Skole. Her blev han god til at synge morgensang, men det var så som så med de franske gloser. Heldigvis var det ingen hindring for at blive shippingmand og senere Bachelor i Strategy and Management fra De Montfort University.
Længe før da, dengang Nicolaj stadig var lille og endnu ikke havde forelsket sig i de digtale medier, var den store lykke at se Knight Rider. Som teenager blev Hasselhoff skiftet ud med fodboldstøvler og i 1980 blev Nicolaj lokalmester i Hesselager Fodboldklub. Han er næsten lige så stolt af den bedrift som af de to effektpriser, han vandt for DFDS julekalenderen ved Danish Internet Awards i 2005 og 2007. På Nicolajs natbord ligger lige nu en bog med verdens længste title: Green to Gold: How Smart Companies Use Environmental Strategy to Innovate, Create Value, and Build Competitive Advantage. I al fortrolighed bruger Nicolaj dog mere tid på aktuelle nyheder fra den digitale verden end på managementbøger. CNN.com er blandt de absolute mest besøgte sites.